Vedtægter for Dansk-Estisk Selskab
§ 1
Navnet er Dansk-Estisk Selskab.
§ 2
Selskaber er en almennyttig, selvejende institution, der har adresse, hvor bestyrelsen placerer
sekretariatet.
Foreningens virkeområde er inden- såvel som udenlandsk.
§ 3
Formål
Selskabet har til formål at virke for en nærmere forbindelse mellem Danmark og Estland på
kulturelle og erhvervsmæssige områder.
§ 4
Styrelse
Selskabet ledes af en bestyrelse, der består af 5 til 7 medlemmer. Bestyrelsen vælges på den ordinære
generalforsamling, således at 2, respektive 3, medlemmer er på valg hver gang. Første ordinære
generalforsamling afholdes 1991.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, næstformand og kasserer.
Under valgperioden har bestyrelsen ret til selvsupplering inden for den foran angivne grænse med hensyn til
medlemsantallet.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen har ansvaret for selskabets daglige ledelse efter de i vedtægterne angivne regler og bestemmelser.
Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer
kræver det med angivelse af dagsorden.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3, respektive 4, medlemmer, deriblandt enten formanden eller
næstformanden, er til stede. Dens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, og i tilfælde af
stemmelighed gør formandens – eller i hans fravær næstformandens – stemme udslaget.
Selskabets daglige ledelse varetages af formanden – ved hans fravær næstformanden – assisteret af en
sekretær.
§ 5
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed inden for de af loven fastsatte grænser, og
generalforsamlingen træffer med bindende virkning for selskabet beslutning med simpelt flertal i ethvert
spørgsmål, med mindre andet følger af nærværende vedtægt.
§ 6
Ordinær generalforsamling holdes hvert år inden den 1. juli med mindst 14 dages varsel.
På den ordinære generalforsamling:
a) aflægges beretning om Selskabets arbejde i det forløbne år,
b) endvidere forelægges Selskabets regnskab.
Hvert år foretages de fornødne:
c) bestyrelsesvalg, herunder valg af
d) suppleanter og
e) revisor(er)
f) kontingent fastsættes, og
g) indkomne forslag behandles
Eventuelle forslag fra medlemmer skal skriftligt være indgivet til bestyrelsen inden en uge før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, som ikke er medlem af bestyrelsen.
Stemmeret har alene medlemmer, der forud for generalforsamlingen har indbetalt kontingent og som møder frem på generalforsamlingen. Afstemningen skal ske skriftligt, hvis blot ét medlem ønsker det. Afstemninger kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte punkter og forslag samt ændringsforslag hertil.
§ 7
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 25 medlemmer
af foreningen skriftligt forlanger det. Indvarslingen sker på samme måde som til ordinær generalforsamling.
§ 8
For selskabet og dets forpligtelser hæfter alene selskabets formue.
Selskabet tegnes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden – eller ved
dennes forfald – næstformanden. Selskabets kasserer er bemyndiget til at modtage medlemskontingenter og
øvrige indbetalinger til selskabet samt til at betale selskabets lovligt påhvilende forpligtelser.
§ 9
Selskabets likvide formue skal være anbragt i et anerkendt pengeinstitut - eller postgiro - på en særskilt konto i
selskabets navn.
§ 10
Medlemmer
Som medlem kan optages såvel enkeltpersoner som firmaer og institutioner.
§ 11
Bestyrelsen kan afslå begæringer om optagelse som medlem af foreningen, ligesom bestyrelsen kan ekskludere
et medlem. Et sådant afslag – eller eksklusion – kan dog forlanges forelagt den påfølgende generalforsamling til
endelig afgørelse.
Udmeldelse af selskabet må ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen – med virkning fra næste foreningsår.
§ 12
Ophør
Selskabet kan kun opløses ved en umiddelbar generalforsamlingsbeslutning, når mindst 2/3 af samtlige
medlemmer af foreningen stemmer for opløsningen. Vedtages foreningens opløsning, men uden et sådant
flertal, indkalder bestyrelsen snarest en ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages med almindeligt
stemmeflertal.
§ 13
I tilfælde af selskabets opløsning skal selskabets egenkapital efter bestyrelsens nærmere bestemmelse tilfalde
en forening eller en fond, der virker inden for selskabets interesseområde, og som har et almennyttigt formål.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling på Børsen den 25.09.1990 samt enkelte ændringer
vedtaget på generalforsamlingen for 2021 og for 2024.
København, den 25.06.2024